19-10-2009
Spild af licenspenge
Det er spild af vores licenspenge, når Danmarks Radio forgylder poppedrengen Remee med en bruttoløn på 800.000 kroner, fordi han nogle aftener skal lege dommer i tv-programmet X-factor.Så vigtigt er det vist heller ikke at lige nøjagtige Remee er dommer. Når danske kunstner hulker over, at de ikke kan få det til at løbe rundt, så burde det være muligt for Danmarks Radio at finde en X-Factor dommer, der vil lade sig nøje med lidt mindre for at få gratis reklame i den bedste sendetid fredag efter fredag.
At forære Remee 800.000 kroner for den smule arbejde er simpelthen ikke en respektfuld måde at omgå licensydernes penge på.


