Konservativ kamikaze-kurs

Jeg har efterhånden opgivet at forstå Peter Norsk. Det konservative hovedbestyrelsesmedlem udfolder de største anstrengelser for at få VOK-samarbejdet til at lide skibbrud og for at få sit eget parti til at fremstå splittet og uden kurs. De konservatives loyale samarbejdspartnere gennem otte år, Dansk Folkeparti, har han beskrevet som en flok ”populistiske, pinlige, selvpromoverende hyklere”, og nu kan jeg forstå på Norsk, at han ”på sigt” ser sig om efter et alternativ til Dansk Folkeparti.

Jeg tror Peter Norsk kommer til at spejde forgæves. Et flertal bestående af Venstre, Konservative og Det Radikale Venstre ser ikke ud til at ville materialisere sig foreløbigt, og end ikke Norsk tror vel på, at Anders Samuelsens stadigt svindende fanklub overlever næste valg, så hvor skulle det flertal, der vil gennemføre de massive skattelettelser for de allerrigeste kombineret med en tilbagerulning af den stramme udlændingepolitik, så komme fra?

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har plæderet for at indføre en millionærskat og fjerne de skattelettelser, som VOK netop har fået gennemført, så hjælpen kommer næppe heller fra den side af salen.

Sandheden er, at Peter Norsk må være en meget ensom mand. Han står alene på dækket sammen med sine seks letmatroser, der selv ved at kombinere kamikaze-holdets samlede hjernekapacitet synes ude af stand til at tælle til 90.

Og her har Peter Norsk vitterligt forregnet sig, for til forskel fra de Konservative, synes der faktisk at være et alternativ for Dansk Folkeparti, såfremt Peter Norsk lykkedes med sit projekt med at forvandle De Konservative til Det Radikale Venstres dobbeltgænger.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Det Radikale Venstre synes således i hvert fald på papiret at have forpligtet sig på at fastholde den stramme udlændingepolitik. Dansk Folkeparti er ikke nødvendigvis tvunget til i årene fremover at støtte en regering, hvori de Konservative tager del. Man kan efter new zealandsk forbillede forestille sig en regering med Dansk Folkeparti som medlem sammen med Socialdemokratiet. Eller man kan forestille sig en ren VO-regering. En regering, der hurtigt kan blive aktuel i tilfælde af, at Norsk’ kamikaze-tropper på mystisk vis, skulle overbevise de konservative fodtudser om, at vejen til storhed går gennem en krydsning af Liberal Alliance og Det Radikale Venstres politik, hvorefter Konservative formodentlig vil slå ind på en fast kurs mod spærregrænsen.

Det er pudsigt, som de Konservative har det med at sælge partiets sejre ved at skyde sig selv i foden. Skattelettelserne er ikke gode og mange nok, selvom danskerne for første gang i mange år rent faktisk får lettelser. I stedet for at være stolte af den udlændingepolitik, som samarbejdet med Dansk Folkeparti har muliggjort, og som har bidraget til at reducere tilstrømningen af asylsøgere og familiesammenførte og medvirket til at flere udlændinge er kommet i beskæftigelse, så vrøvler Norsk og hans seks letmatroser løs om ”tonen i debatten”, så det frembringer ubehagelige mindelser om Marianne Jelved og hendes hårdtslående håndtaske.

Men det er en misforståelse at forestille sig, at konservative vælgere, vil have radikal politik. Ville vælgerne det, så havde de allerede flyttet deres stemme fra de konservative til Det Radikale Venstre eller Liberal Alliance.

Derfor er Peter Norsks projekt også dømt til at mislykkes, selv hvis det mod alle odds, skulle lykkes.

Såfremt de Konservative beslutter at kaste det sidste arvegods over bord til fordel for en visionsløse stræben efter politisk korrekthed og minimalstatslogik, vil det være endnu nemmere for Dansk Folkeparti at overbevise de værdipolitisk sindede konservative om, at deres naturlige hjem ikke er hos det konservative Folkeparti, der allerede har kølhalet både Gud, Konge og Fædreland, men tværtimod hos Dansk Folkeparti.